Om Uddannelsen
Som grafisk tekniker står du for produktionen af trykte og printede produkter med ansvar for både at producere og planlægge - lige fra klargøring af filer til det færdige produkt.

Mere om uddannelsen

Der er efterspørgsel på kvalificerede medarbejdere, og du får en uddannelse med gode jobmuligheder.

Som faglært har du mulighed at holde dine kompetencer ved lige gennem AMU efteruddannelse og mulighed for videreuddannelse inden for en række forskellige områder.

Varighed og struktur
Erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker varer 3 år og 6 måneder. For voksne på 25 år og derover kan uddannelsens varighed være kortere.

Uddannelsen veksler mellem skole- og praktikophold. Der indgår 20 skoleuger i hovedforløbet fordelt på 3 hovedforløb. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

Har du spørgsmål til uddannelsen? 
Hvis du har spørgsmål til uddannelsen kan du skrive dig op herunder, og bliv kontaktet af en studievejeleder.

”Jeg er ikke bare eleven - jeg får lov til at være en del af de store opgaver.”
- Katja, Grafisk tekniker

Ny mesterlære

Har du hørt om ny mesterlære? Det er den mest praksisorienterede adgangsvej, der er til erhvervsuddannelserne. Her får du mulighed for at gennemføre det første år af din uddannelse i en virksomhed og supplere med skoleundervisning, hvis det er nødvendigt. Du opnår de samme kompetencer og mål for uddannelsen – den eneste forskel er bare, at du lærer i praksis. Da mesterlæren er et samarbejde mellem virksomheden, skolen og dig, bliver der udformet en uddannelsesplan og underskrevet en uddannelsesaftale, der skal sikre både dig og virksomheden. Selve uddannelsesplanen bliver lavet af din kontaktlærer og virksomheden, og her bliver det aftalt, om din praktiske oplæring i virksomheden skal suppleres med skoleophold.

Det er ikke muligt at indgå en ny mesterlæreaftale, hvis du kun skal gennemføre et hovedforløb. Som udgangspunkt omfatter en ny mesterlærekontrakt hele uddannelsen – altså det samlede praktik- og skoleforløb. Med en ny mesterlæreaftale starter du med praktisk oplæring i virksomheden som erstatning for et grundforløb på skolen. Efter grundforløbet er resten af uddannelsen den samme som ved en almindelig uddannelsesaftale.

Du afslutter dit grundforløb hos virksomheden med en praktisk opgave, der bliver udarbejdet af både virksomheden og skolen. Opgaven tager typisk afsæt i det, som du har arbejdet med i løbet af din praktikperiode. Du bliver vurderet på baggrund af, om du har opnået de nødvendige kompetencer i dit praktikforløb. Og du får samtidig et bevis for dit gennemførte forløb, der erstatter grundforløbsbeviset.

Vil du gerne vide mere, kan du se filmen her.

DM I SKILLS

De grafiske uddannelser var igen i år repræsenteret ved Danmarksmesterskabet i håndværk, da DM i Skills 2018 blev afholdt i Herning. Herunder kan du se interviews med Rasmus og Anders.

Rasmus
Anders