Til skoler
Som uddannelsesinstitution kan du især få glæde af kampagnen for de grafiske uddannelser. Her på siden vil der være en række produkter, som I kan bruge aktivt i det opsøgende arbejde for at tiltrække flere unge til mediegrafiker-uddannelsen.

Kampagnematerialer

Grafisk Uddannelsesvalg har udarbejdet kampagnen ”Har du trang til at skabe?” med det primære formål at skabe større interesse for de grafiske uddannelser blandt de unge. Kampagnen skal medvirke til at både uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne kan tiltrække de mest kvalificerede unge til branchen.

Som uddannelsesinstitution er der flere elementer i kampagnen, som I kan bruge i forbindelse med jeres opsøgende arbejde for at få flere unge til at tage uddannelsen. Vi har samlet alle relevante kampagnematerialer (logoer, film, bannere etc.) her på siden, som alle uddannelsesinstitutionerne til mediegrafikeruddannelsen kan bruge.

Derudover har I som uddannelsesinstitution fået en ”profil” her på websitet. På denne profil er der indsat information om den pågældende uddannelse på lige netop jeres uddannelsessted. Der er ydermere indsat kontaktoplysninger på studievejledning, således potentielle kommende elever nemt kan komme i dialog med jer vedrørende uddannelsen. I kan se en oversigt over uddannelsesinstitutionerne her.

Vi har besluttet at lægge ekstra fokus på de grafiske uddannelser, for at sikre øget kendskab til henholdsvis mediegrafiker- og grafisk teknikeruddannelsen blandt de unge der står overfor et uddannelsesvalg. Kampagnens formål er at bakke op omkring dette igennem forskellige aktiviteter på digitale og sociale medier, hvortil vi blandt andet har udviklet karrierefilm, interviews m.m.

Som nævnt tidligere kan i downloade filmene herunder til brug i jeres egen markedsføring af uddannelsen. Derudover kan i downloade facebookannoncer, som i kan bruge hvis i ønsker at lave et opslag på jeres egen Facebookside i jeres opsøgende arbejde på at få flere unge mennesker til at tage de grafiske uddannelser.

Materialerne må udelukkende bruges i forbindelse med ovenstående formål, og må derfor kun bruges af uddannelsesinstutioner der søger elever inden for branchen.

Materiale
  • Plakater
  • Logoer
  • Grafisk tekniker billeder
  • Mediegrafiker billeder
  • Karrierefilm
  • Interviews med elever
  • Facebook annoncer